Mae Ping River

The cruise was very slow (about 8km/hr) but gave nice time to see the sights. The Khao Soi at the rest stop was fantastic. We ended up taking the shuttle back because of a big rain storm that wouldn’t quit. nice that they offered that.

Dagens hovedaktivitet var en spa-behandling hos Anantara, hvor jeg havde booket Himalayan Therapy Massage [90 minutter]. Det er en form for varm sten- og oliemassage, der bruger himalayansk stensalt. Jeg var heldig at finde den til halv pris på Klook, ellers ville den normalt koste over 5.000 for én person. Spa-massørerne her er virkelig dygtige, og massagen var meget behagelig. Jeg har haft lyst til at komme tilbage, siden jeg besøgte stedet for to år siden. De bruger opvarmet stensalt til massagen, og varmen (professionelt kaldet fjerninfrarød stråling) hjælper med at løsne musklerne. Massagens intensitet er nok lidt mildere end en almindelig oliemassage. Til sidst var der en ansigtsbehandling med en kølig rosenkvarts gua sha-sten (min mor fortalte mig, at det professionelle udtryk er "ansigtsløft"). Efter behandlingen valgte vi ikke at blive kørt tilbage til hotellet, da vi bor i Malate, og det kun tager fem minutter at gå.

Hvis du besøger Chiang Mai, bør du prøve at tage en thailandsboksetime! Det er helt afgjort en utrolig ny og forrygende oplevelse! Jeg bookede et hold via Klook dagen før. Jeg tænkte egentlig, at det ville være bedst, hvis der var andre med, så det ikke blev akavet, men det afholdt mig ikke fra at få folk til at grine. Timen startede klokken ni og sluttede klokken halv ti, så det tog i alt halvanden time. De første ti minutter eller deromkring startede hovedtræneren, Mark, med at lave udstrækning, opvarmning og let løb rundt om ringen. Den thailandske træner talte engelsk, og alle kunne forstå det. Da jeg var den eneste kineser på holdet, var mine reaktioner en anelse langsommere end de andres, men med lidt besvær fik jeg da kæmpet mig igennem timen. Efter opvarmningen begyndte hovedtræneren at binde stofbånd om vores hænder. Da han havde bundet det om den ene hånd, spurgte han, hvordan det føltes. Jeg sagde, at det var for stramt, hvorefter han løsnede det lidt. Da det andet bånd var bundet, syntes jeg stadig, det var alt for stramt, så han lo lidt opgivet og måtte løsne det en gang til. Jeg tænker, at de her bånd, man binder om hænderne før thaiboksning, nok bare skal sidde ret stramt for at beskytte hænderne! Men efter en times tid var mine hænder helt mærket af båndene, ha ha. Bare man ikke kommer til skade, er det et held. Da båndene var på plads, fik vi boksehandsker på, og træneren begyndte at lære os de grundlæggende bevægelser. Hver gang han lærte os en ny bevægelse, delte han os op i par for at øve det, og vi fortsatte med at øve, indtil vi havde fat i det grundlæggende. Min træningsmakker var assistenttræneren "Ice". Jeg kom ofte til at lave fejl, fordi jeg var så nervøs – jeg glemte at bruge højre hånd til at beskytte mig, når jeg slog med venstre. Så fortalte han mig, at hvis jeg ikke beskyttede mig selv, ville en modstander slå mig med et "bang". Selvom assistenttræneren også sagde, at jeg ikke skulle være nervøs, men bare nyde det, havde jeg den der type "dygtig elev"-mentalitet, hvor jeg bare ville gøre mit absolut bedste, hvilket bare gjorde mig endnu mere forvirret og hektisk. Til sidst fik jeg assistenttræneren til at grine; han formåede dog at forsvare sig, når han skulle slå, og slå, når han skulle forsvare sig. Da han så, hvor nervøs jeg var, skræmte han mig for sjov ved at sige, at han ville lægge kræfter i. Jeg rystede hurtigt på hænden og sagde: "Nonono! Du vil gøre mig skade! Nej!" Da han så mig stå med panden i rynker af bare forskrækkelse, brast han også i grin, og så kunne vi ikke rigtig fortsætte træningen, fordi vi stod og grinede med krumme rygge. Det må vist være mit hemmelige kamptrick! At få modstander-træneren til at grine ved egen hjælp og forsøge at få ham til at grine, indtil han var udmattet, hvorefter jeg ville vinde uden kamp. Efter en prøvetime på 90 minutter var jeg virkelig træt; mine hænder gjorde ondt fra båndene, og mine tæer gjorde ondt af sparkene. Selvom jeg hele tiden slog på andre, på sandsække og sparkede på dæk, føltes mine muskler ømme, som om det var mig, der havde fået tæsk. Men det var fedt og sjovt! Endnu en oplevelse til livets bog.

Det var utrolig sjovt. Man kunne mærke, at turguiderne kendte dyrene godt, og sikkerheden havde højeste prioritet. Gruppen var ikke for stor og lige tilpas. Alt blev forklaret meget godt, og spørgsmål blev besvaret. Pris-kvalitetsforholdet var også fantastisk. En virkelig unik oplevelse, som alle burde prøve.

Min kone bookede den med fotograf og tuk-tuk, så jeg bookede denne. Baan Orjao overgik mine forventninger, og vi nød det virkelig. Billederne er smukke. De lod os vælge tøjet. De hjalp os, og fotografen foreslog en masse forskellige poser til os.

The overall experience was good and fun. Teacher MAI was good and cheerful, and helped to take some good photos. All the dishes were delicious. It’s value for money and you can try many Thai dishes in-one-go.

Teacher Jumpee was extremely warm and took great care of us along the way. We were able to harvest fresh vegetables like basil and lemongrass directly from the farm to cook with. We chose to make curry soup, and amazingly, we started by grinding the curry paste from scratch, which was a truly novel experience. The Tom Yum soup was also simply delicious; using the teacher's special seasoning recipe, it tasted exacty like the ones served in restaurants.

The guide was wonderful, kind, and truly excellent. I wanted to go to RAMBAR, and the picture showed RAMBAR, so I joined, but it wasn't the same place. That was disappointing. The show was also wonderful and good.

Portionerne er alt for store, én person kan umuligt spise det hele, det er rigeligt til to! Karryretten og Pad Krapow smager godt, og de friterede svindsvær er også fine, det smager meget nostalgisk. Showet er meget unikt, og til sidst gik vi endda udenfor for at affyre et stykke fyrværkeri! PS: Pigen der danser er så smuk~~~